Om Klassefilm

KLASSEFILM aps blev startet af Lise Saxtrup i 2004. KLASSEFILM producerer visuelt stærke fortællinger fra virkeligheden – alene eller i co-produktion med andre producenter. Det er både fortællinger i filmisk og spilbar form.

 

Vores ambition er at skabe visuelt stærke historier med høj kunstnerisk værdi, der rammer et bredt publikum.

 

Siden 2009 har KLASSEFILM også produceret interaktive produktioner, og udforsket det digitale medieunivers hvor de dokumentariske fortællinger får liv som spil og animationer.

 

Når vi producerer til voksne, er det med et blik for den gode, usædvanlige fortælling, ofte med et samfundskommenterende indhold, der udfordrer givne normer og værdier.

Når vi producerer til børn, er det med stor interesse for leg, fantasi og for det felt, hvor børn og voksne mødes i en fælles oplevelse. Det er mest animation og gerne på mange platforme.

 

KLASSEFILM arbejder i tæt dialog med instruktørerne i udviklingen af fortællingerne. Som ansvarlig for projekternes finansiering, arbejder Lise Saxtrup desuden tæt sammen med de skandinaviske filminstitutter og europæiske public service stationer samt andre finansielle partnere både i Danmark og i udlandet.

 

Lise Saxtrup er en EMMY nomineret producer. Hun er Cand.scient. i kulturgeografi med sidefag i kunsthistorie fra Københavns Universitet og efteruddannet på Journalisthøjskolen og i Super16.

Pin It on Pinterest